Dansefest i Korup

Dansefest i Korup 
2. november 2019

Den 2. november 2019 blev der over hele landet markeret den foreløbige afslutning på Parkinsonforeningens 3 årige projekt Dans med Parkinson. Her på Fyn blev dagen markeret i Korup-hallen med et brag af en dansefest, hvor vi var ca 100 personer, der dansede til festlig musik. Vores lokale danseinstruktører - Marianne Arfelt, Birgitte Mikkelsen, Karin Bonde, Kirsten Vedel Petersen, Ann-Berith Hansen og Anne Korsgaard - førte an. Nina Hartel fremviste i samarbejde med sit hold af lokale dansere argentinsk tango, der bl.a udbydes som Tangoterapi for Parkinson og Birgitte Brabrand orienterede om og demonstrerede den udviklede Parkinson Pod, der består af syv rytmiske og meget iørefaldende numre, som er indspillet i fire forskellige tempi: 102, 107, 114 og 120 bpm (beats/min svarende til skridt/min). Ét af disse tempi vil erfaringsmæssigt passe til de fleste. Baggrunden er at det bedrer parkinsonpatienters evne til gang betydeligt at lytte til rytmisk musik, når man går. 


Hele festen kulminerede ved at Elisabeth Dalsgaard stod for introduktionen af dansen «hippie hippie shake», som hun på vegne af danseprojektet har udviklet. 


Nedenstående bringes dels et par videoer (taget af Chr. Reventlow) fra dagen samt en samling fotos (taget af Jesper Larsen Luftfoto Danmark ApS), der på fremragende vis giver indtryk af dagen og den danseglæde som alle deltagerne oplevede.


TAK - først og fremmest til Anne Korsgaard for planlægning af denne dag med god hjælp af Aksel og Jette Hansen, Birgitte Mikkelsen og Marianne Arfelt.



NB: Videoerne kan forstørres til fuld skærm ved at trykke på: 


Marianne Arfelt instruerer:

Elisabeth Dalsgaard instruerer:

Y M C A

Elisabeth Dalsgaard instruerer:

Nina Hartel's dansere.

Det endelige resultat: "hippie hippie shake"



Fotos taget for Parkinsonforeningen af Jesper Larsen Luftfoto Danmark ApS.




Støt Parkinsonforeningen Kreds Fyn  -  Sparekassen Fyn-Sjælland   Reg. nr.: 0828   Konto nr.: 770299